NISSAN FORVANDLER BIL TIL SPILLEKONSOL

Nissans Project Controller er et interaktiv projekt, der skal forvandle en Nissan crossover til en Pro Evolution Soccer 2016-controller – for første gang i spilindustriens historie. Missionen er at fremme fodbolden.

 

Nissan er den officielle globale bilsponsor for UEFA Super Cup og UEFA Champions League med en aftale, som løber fra sæsonen 2014/2015 til og med sæsonen 2017/2018. Med Nissan Controller kan fans opleve Europas mest prestigefyldte fodboldturningering på en ny og meget anderledes måde.

Nye ideer og teknologier er kernen i Nissans modeludvikling. Det ligger til grund for bl.a. udviklingen af Nissans banebrydende crossover-biler. I henhold til mærkeløftet – "Innovation that Excites” – har koncernen samlet et team af ingeniører, gamere og UX-designere, der skal kombinere betjeningspanelet (rat m.v.) i en Nissan Qashqai med en controller til spillekonsoller. Projektet er et perfekt eksempel på Nissans ønske om at udfordre normerne.

 

Nissan har inviteret meningsdannere fra gamermiljøet i hele verden til at deltage i udviklingen af Nissan Controller, og i november vil fodboldfans kunne styre PES 2016-spillerne i en Nissan Qashqai og få en helt unik oplevelse.

Nissan Controller bliver introduceret i forbindelse med UEFA Champions League-kampen mellem Malmö FF og Paris Saint-German, som finder sted den 25. november. Fodboldfans får her en unik mulighed for at bruge Nissan Qashqai til at styre deres foretrukne PES 2016-spillere og opleve nytænkning inden for spilleverdenen.

Du kan følge Project Controller på vores hjemmeside www.nissan.dk/controller, hvor du kan se en film om den første prototypetest forud for kampen i Malmø og meget andet.