NISSAN ELEKTRIFICERER MILANO MED 100 ELBILER I FORBINDELSE MED UEFA CHAMPIONS LEAGUE-FINALEN
- Nissan skal levere over 100 elbiler i forbindelse med UEFA Champions League-finalen
- En e-NV200 varebil og en specialudgave af Nissan LEAF vil begge transportere UEFA Champions League-pokalen i løbet af weekenden
- Nissan installerer i samarbejde med A2A 17 lynopladere rundt om i Milano og ved lufthavnene i nærheden op til UEFA Champions League-finalen
- Projektet med A2A er en del af Nissans arbejde med at skabe en mere bæredygtig fremtid som et led i visionen om intelligent mobilitet.
Nissan, som er verdens førende leverandør af elbiler, vil elektrificere UEFA Champions League-finalen i Milano den kommende weekend. Som officiel global sponsor for Europas mest prestigefyldte fodboldturnering vil Nissan levere over 100 elbiler til UEFA og tilknyttede sponsorer med henblik på at transportere gæster og officials i finaleweekenden.
Koncernen får også æren af at transportere den ikoniske UEFA Champions League-pokal i en specialdesignet e-NV200 eldrevet pokalvarebil til fanfestivalen ved Duomo di Milano torsdag den 26. maj, hvor den skal blive frem til den store kamp. Forud for finalen, som spilles lørdag den 28 maj, transporterer en specialudgave af Nissan LEAF så pokalen til San Siro stadion som en del af UEFA Trophy-paraden.
Som en gave til byen Milano og lufthavnene i nærheden installerer Nissan i samarbejde med A2A 17 offentlige lynopladere til elbiler, hvoraf de 13 fortsat vil være gratis efter UEFA Champions League-finaleweekenden.
Gareth Dunsmore, som Director of Electric Vehicles hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Finalen i Milano denne weekend er klimakset i endnu et spændende år med UEFA Champions League – verdens mest prestigefyldte fodboldturnering. Rejsen startede i sidste sæson, og vi var rigtig glade for at levere elbiler og installere ladestationer i Berlin, så vi ser frem til at fortsætte rejsen i år i Milano. Vores gode forhold til UEFA betyder, at vi har kunnet levere noget vedvarende og positivt til begge byer i vores første 2 år som sponsor for UEFA Champions League.
”Dårlig luftkvalitet og en tiltagende drivhuseffekt er meget reelle udfordringer, som byer over hele verden står over for – også Milano. Nul-emissions-biler udgør en håndgribelig løsning på disse udfordringer, og de lynopladere, som Nissan har opført i Milano vil være afgørende for at løfte eldrevet mobilitet, og de vil stadig være tilgængelige for offentligheden, når finalen er spillet”.
Dagens annoncering er et vigtigt skridt i mærkets arbejde med at gøre nul-emissions-teknologien tilgængelig for alle og baner vejen for Nissans vision om intelligent mobilitet – en 360-graders tilgang til en intelligent fremtid for bilerne, som blev annonceret på årets biludstilling i Geneve.
Med et mål om nul emissioner og nul dødsulykker på vejene er Nissans vision for intelligent mobilitet en retningslinje for Nissans fremtidige produkter og teknologier – en cementering af koncernens vigtige beslutninger om, hvad biler skal drives af, hvordan biler skal køre, og hvordan biler kan integreres i samfundet.
Nissans projekt i samarbejde med A2A promoverer grøn, bæredygtig mobilitet i et vigtigt byområde i Europa ved at tilbyde en af de mest avancerede netværksinfrastrukturer. I sidste uge godkendte byrådet i Milano Nissans projekt med installation af 12 lynopladere på kommunalt ejede områder i samarbejde med A2A. Initiativet udgør den største opladningsinfrastruktur af lynopladere i nogen italiensk by. I denne uge installeres der to lynopladere ved Malpensa-lufthavnen og yderligere tre ved Linate-lufthavnen, hvoraf en bliver tilbage efter UEFA Champions League-finalen.
Med introduktionen af Nissan LEAF i 2010 var Nissan den første bilproducent til at masseproducere 100 % eldrevne biler. Og her i 2016 er Nissan LEAF fortsat den mest solgte komplet eldrevne bil nogensinde på verdensplan. Tidligere i år cementerede Nissan sin førerposition inden for udviklingen af nul-emissions-teknologi, da koncernen lancerede Nissan LEAF med 30 kWh-batteri. Med en rækkevidde på op til 250 km kører den 26 % længere på en opladning end forgængermodellen, og den slår alle konkurrenter i segmentet.